Besøg os i butikken på Øster farimagsgade 32, 2100 København Ø

Om at rejse og rejse sig

Om at rejse og rejse sig
I morgen lørdag sidder jeg på et fly på vej til Australien for at deltage i Ironman Western Australia d. 2. dec. Almindeligvis bliver man i ugerne op til et stort race, ofte spurgt om “man er i form?” hvilket jo som regel er et velment udtryk for interesse, som jeg værdsætter og forsøger at svare på så reelt som muligt. Denne gang er det dog lidt mere kompliceret, for helt ærligt.. jeg ved det ikke!
D. 15 august, 4 dage inden Ironman Copenhagen, lykkedes det mig at brække kravebenet i 4 dele.. først og fremmest var det selvfølgelig supertræls, men den mere overordnede problemstilling var, om jeg skulle indstille sæsonen, eller forsøge at komme tilbage inden året var omme. Nu har jeg ikke forsøgt noget lignende tidligere, men jeg vidste til gengæld også, at udsigten til en lang vinter uden en konkurrence i udsigt var en god måde at blive deprimeret på! Min livline blev årets sidste Ironman konkurrence i Western Australia.
Nu står jeg så på dagen inden afgang og kan se tilbage 8 uger med komprimeret træning og en temmelig stejl formkurve.  Om det er nok til et topresultat vil tiden vise, men når jeg tænker på, hvor jeg kom fra, er jeg utrolig glad og taknemmelig for den støtte jeg har fået fra min klub KTK86 og min kæreste Perry Owens. Min træning har været baseret på klubtræning og træning med klubkammerater, og det betyder alverden at have god sparring, særligt når universet arbejder stritter imod. Jeg startede op i starten af oktober med egentlig træning, dog var svømning mest med finner og kun let teknik, for ikke at belaste skulderen. Cykling og løb kom nemmere og uden smerter fra tidlig oktober, og kun afbrudt af et lille ekstra smut på hospitalet, har jeg haft mulighed for at træne mere eller mindre uforstyrret. I det omfang det kan lade sig gøre, når man også skal holde hjulene i gang i Frederiksberg Kommune selvfølgelig 😊
Jeg tror på, at formen er god og under alle omstændigheder er motivationen i top, i det mindste for at dø med støvlerne på i Australien! Jeg har svært ved at forestille mig en verden, hvor jeg ikke træner for at konkurrere på det højeste niveau. Jeg er klar over, at alderen sætter en grænse på et tidspunkt, men jeg er ikke klar til at stille cyklen i stalden endnu og jeg er i hvert fald slet ikke klar til at gå ud som en fuser og pga. brækket kraveben.
I morgen rejser jeg til Australien, d. 2. december rejser jeg mig!”
Mvh. Esben